Barok med sydlandske rytmer
På en solrig men kølig søndag eftermiddag kunne man i Mørdrup Kirke føle sig hensat under sydligere himmelstrøg med hidsige flamenco rytmer.
Det var ensemblet Via Artis Konsort, som med en besætning på 7 sangere og musikere fremførte sit program ’Echoes-of-dance’ med spansk og latinamerikansk barok fra den første halvdel af 1600-tallet.
De medvirkende var Anne Maria Wierød, sopran, Thórgunnur Anna Örnólfsdottir, mezzosopran, Anne Marie Høst, alt og harpe, Katerina Anagnostidou, slagtøj, Lars Hedelius-Strikkertsen, barokguitar og colascione (baslut), Mogens Rasmussen, viola da gamba, og Poul Udbye Pock-Steen, cembalo og ensembleledelse.
Koncerten åbnede med ’Españoleta’, et rent instrumentalt nummer; det begyndte roligt, men gradvis øgedes tempoet, og kastagnetterne slog takten. I den næste ’Locura-suite’ var det guitaren, der indledte, efterfulgt af harpe, gambe, cembalo og slagtøj. Sopranen bidrog med livlige flamenco-toner, og til sidst sang hele ensemblet med på refrainet.
’Seguidillas en eco’ viste den spanske nationaldans med en ekkoeffekt mellem sopran og mezzo – og dertil synkoperede rytmer – og svajende hofter. ’Ojos pues me desdeñais’ (Øjne forkaster mig altså) af José Marin (1618-1699), var en smuk ballade om ulykkelig kærlighed, sunget med stærke følelser af sopranen, der til sidst dæmper stemmen og kun bliver ledsaget af guitaren.
Sidste nummer før pausen var ’Afuera, afuera’ (Ud, ud) af Antonio Machado (ca.1590-1646), om at komme ud i naturen om foråret. Her sang sopran og mezzo en duet, som både var forårskåd og stærkt rytmisk, lige til at danse til.
’El paseo’ (Promenaden) indledtes roligt af guitaren, mens slagtøjet slog rytmen i det statelige tempo. De øvrige instrumenter kom også med, men da sopran og mezzo sluttede sig til, steg tempoet markant, og det blev til mere dans end promenade. ’Florecitas que al alba’, en sang om de små blomster, var 3-stemmig, idet harpenisten med sin smukke altstemme sammen med sopran og mezzo skabte en spændende sats, igen inciterende og stærkt rytmisk.
’No hay que decirle el primor’ (Der findes kun udsagn om skønhed) var langsom med smukke toneranker, mens sidste nummer ’Que alientos de zagalexa’ (Som ungersvendens mod) bød på hidsige rytmer. Det var som en samtale med spørgsmål og svar, hvor sopran og mezzo forsirede linjerne. Publikums taktfaste bifald udløste et ekstranummer, en gentagelse af den flotte ’Afuera, afuera.’
Via Artis Konsort har noget at give både det ’klassiske’ koncertpublikum og det publikum, der normalt ikke finder vej til de klassiske koncerter. Sopranen Anna Maria Wierød, mezzoen Thórgunnur Anna Örnólfdottir har gyldne stemmer parret med rytmisk sans, og alten Anne Marie Høst bidrog med sin smukke stemme – og harpen - til helheden. Guitar, gambe, slagtøj og cembalo er besat med dedikerede og fremragende musikere. Man forstår godt, at ensemblet har vundet sig et navn, hvad de mere end 400 koncerter i ind- og udland vidner om.
7.marts 2022, Ole Josephsen, Espergærde Musikforening