Echoes-of-dance

Spansk baroque'n'roll fra 1600-tallet med kor

Spanske dansesange med kor

Echoes-of-dance er et energisk program med spansk og latinamerikansk barokmusik fra den første halvdel af 1600-tallet. Programmet trækker på de såkaldte dansesange, der var talk of the town i Spanien i skiftet mellem det 16. og det 17. århundrede. Sangene befandt sig i et frugtbart krydsfelt mellem finkultur og populærmusik, og vakte i begyndelsen både forargelse og vrede blandt den etablerede kulturelite. Danserytmer som zarabanda (sarabande) og chacona (chaconne) var en overgang forbudt ved lov; det kunne give op til 4 års straffearbejde ved galejerne at spille, danse eller synge en zarabanda eller chacona! Alligevel endte dansesangene med at integrere sig i den etablerede kunstmusik, flere af dem som en del af den fine baroksuite. Men inden da var de datidens rock 'n' roll!

Koncerten er et samarbejde med Klosterkirken, Nykøbing F. under ledelse af organist og kantor Jan Ole Vanggaard.

UPDATE: På grund af corona-restriktioner er samarbejdet med koret udskudt til en senere lejlighed. Via Artis Konsort spiller derfor programmet uden kor.